Bryllup i Toldkammeret i Helsingør

Bryllup i Toldkammeret i Helsingør

Brylluppet skal stå lørdag den 1. september

Brylluppet skal stå lørdag den 1. september 2018 og bliver derfor et efterårsbryllup <3 natten inden tilbringer jeg på Marienlyst hotel i Helsingør, hvor vi også skal sove på vores bryllupsnat.

Vi skal giftes i Egebæksvang kirke

Vi skal giftes i Egebæksvang kirke (v/ Espergærde), der er vores sognekirke og af den samme præst som konfirmerede Christian tilbage i 2004 🙂

Bryllup i Toldkammeret i Helsingør

Efterfølgende skal vi holde reception (ca 100 personer) og fest/middag (ca 65 personer) på Toldkammeret i Helsingør. Det er en DIY-fest, da vi er endt med kun at have lokalet. Men så får vi det også på vores måde!

Maden bliver lavet af en lokal (Christians tidligere skolekammerat), der også driver Skotterup Kro. Kagen bliver citrontærter og småkager fra Leckerbaer. Natmaden bliver fra den bedste falafelmager i Helsingør!

Min brudekjole bliver syet

Min brudekjole bliver syet af Kaysen Couture og mit hår og makeup bliver sat af Nadia Ejo. Vores ringe er designet af Stinne Holm. Christians tøj er endnu uvist, men det bliver blåt! Generelt kører vi tema i blåt og guld!!

Jeg hedder Natasha (27 år) og skal giftes med Christian (28 år). Vi mødte hinanden på tinder tilbage i sommeren 2014, hvor vi swipede til den ‘rigtige’ side! Vi var på vores første date den 17. september 2014.

Den 27. september 2014 styrtede en bro sammen på Helsingørmotorvejen – jeg kom fra Holbæk og Christian boede i Snekkersten, så der gik lige præcis 10 dage – og så var vi flyttet sammen 🙂

Den 16. december 2016 tog vi afsted på weekendtur til Hamborg, hvor Christian friede til mig foran Hamborg Rådhus (til daglig er han rådhusbetjent på Helsingør Rådhus og jeg er jurist i Forsvaret).

Vi var på bryllupsmesse

Vi var på bryllupsmesse i januar 2017, og har grundlæggende styr på det meste – UNDTAGEN fotograf! Derfor ville det være skønt at vinde en bryllupsfotograf! Christian er ikke overbevist om, hvor vigtigt det er at have gode billeder fra vores bryllup, så han er ikke villig til at afsætte de penge, der er nødvendige til en god fotograf. Jeg ville derfor være lykkelig for at vinde en fotograf! Også fordi I tager flotte billeder, som jeg vil elske at få lavet til fotobøger og billeder til væggen – gerne i den moderne stil (hvor der er leget med lyset på billederne, så det bliver blødt og romantisk) 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.