Selve vielsen

Der er selvfølgelig også særlige regler og traditioner for selve kirkehandlingen. Så hvis I vil være godt forberedt, kan I hente flere oplysninger her.

Brudgommens ankomst ved kirken

Brudgommen skal indfinde sig mindst en halv time før selve vielsen, og gerne i selskab med sin forlover. Denne kan meget vel være hans far. Brudgommen står klar i koret, når bruden ankommer.

Mød en prisvindende bryllupsfotograf her

Bryllupsfotografer til fantastiske bryllupsbilleder

Brudens ankomst 

Efter gammel skik følger brudens far sin datter op. Hvis dette ikke er muligt, følges hun op af sin ældste bror, sin farbror eller en anden mandlig slægtning. Hun går på højre side, hendes venstre arm er stukket ind under hans højre , og hendes hånd hviler let på hans arm. Det er selvfølgelig vigtigt at finde et passende tempo, og gå nogenlunde i takt. Det kan bestemt anbefales, at man lige øver sig lidt, inden det går løs. For på selve dagen har nervøsiteten gjort sit indtog. Når bruden og hendes far kommer til syne, rejser alle i kirken sig, og vender front imod dem. 

Brudgommen modtager bruden i koret. Hvis hun ikke bærer slør, er det her tilladt at kysse bruden på kinden, eller på hånden. Det sidste kræver en del elegance, og kan måske let virke lidt kluntet. Derefter hilser brudgommen på sin kommende svigerfar. Bruden tager nu plads på stolen nærmest alteret på venstre side, og hendes far sætter sig på stolen ved siden af. Når bruden har sat sig, sætter gæsterne sig igen.

sommerbryllup

Gæsternes ankomst

Skal der være rigtig stil over det, så kan man få et par mandlige bekendte til at agere ”marskaller” (Hjælpere). De bør komme i god tid, og være ældre enlige kvinder behjælpelige med at komme på plads i kirken. Dette er en gammel skik, og grunden var den, at man følte det uværdigt for de enlige at skulle gå op ad kirkegulvet alene.  Disse ”marskaller” også med overfrakker og paraplyer. Gæsterne forventes at komme minimum 10 minutter før den fastsatte tid. Ifølge traditionen, er det den nærmeste familie der sidder i koret.

Fotograf Middelfart

Efter vielsesceremonien

Når ceremonien er overstået, spilles bryllupsmarchen. Gæsterne venter, mens brudeparret går arm i arm ned gennem midtergangen. Alle bliver på deres pladser, indtil brudeparret er kommet til våbenhuset. Som de første følger brudens far med brudgommens mor, derefter brudgommens far med brudens mor. Udenfor kirken kan gæsterne, udover at lykønske det nygifte par, kaste ris på dem. Dette er en skik fra forrige århundrede, men ideen er meget ældre. Allerede i det gamle Rom kastede man ris på de nygifte. Dette var et symbol på ønsket om, at frugtbarhed måtte overgå parret, både når det drejede sig om børn og økonomi.

Herefter køres brudeparret væk i limousine, brudekaret, eller hvilket køretøj de nu har valgt. Ofte køres direkte til fotografen. Dette har den fordel, at gæsterne kan nå frem til det sted festen holdes, før brudeparret ankommer.

Læs også: